Vinteropbevaring på Skimminghøj:
Tak til bådejere og vognmænd for at samarbejde om at bådene bliver placeret på pladsen så der er plads til alle.
Der skal gøres særligt opmærksom på:
- Af sikkerhedsmæssige årsager må der under ingen omstændigheder benyttes elektrisk udstyr i båden når man ikke er tilstede ved/i båden.
- Det er også vigtigt at der udlægges underlag til opsamling, hvis man sliber på sin båd og at der benyttes slibemaskine med sug.
Se endvidere øvrige regler for brug af Vinterpladsen på vores hjemmeside: https://rymarina.dk/wp/skimminghoej/
VENTELISTE 2023:
- Ønsker man at opretholde sin plads på henholdsvis leje- eller købsventelisten, skal man senest 31. december 2022 indbetale kr. 100,- på Mobile Pay nr. 79539. Følgende oplysninger skal angives på indbetalingen medlemsnummer og pladsstørrelse
- Betaler man efter 31. december 2022 mister man sin nuværende ventelisteplads, og kommer bag i køen når/hvis man igen indbetaler til enten leje- eller købsventelisten.
Fortøjninger og el stander:
- Husk inden årsskiftet at få tømt din el stander for ubrugt indskud – efter årsskiftet bliver el standerne nemlig automatisk nulstillet, og et evt. restbeløb vil være tabt.
- Alt tovværk skal være fjernet fra pæle og broer senest d. 15. november. I modsat fald, vil broholdet indsamle og destruere det.