Laven Havn
Her er der nogen broer med fastliggende både. Der findes en gæsteplads yderst ved den bro, der ligger længst til højre setfra vandsiden. Gæstepladsen ligger helt til højre i foto ovenfor. Der er et skilt på pladsen hvor der står „Gæsteplads“, så den er nem at se. Denne bro ligger lige ved togstationen, hvor toget går til Ry og Silkeborg. Der findes offentligt toilet oppe ved toget, hvor der også er rent drikkevand. Der er en stor grøn græsplæne med to fodboldmål, hvor man kan tage sig en omgang fodbold med børnene.
Laven er en lille hyggelig by, der tidligere tiltrak en del kunstnere, og der findes stadig keramikere. Der er mulighed for at gå til campingpladsen Terrassen, hvor der er indkøbsmuligheder og diverse aktiviteter, man formentlig kan anvende mod betaling.