Indelukket
Indelukket ligger i Remstrup å, hvor man skal være opmærksom på at holde mod sydsiden, da der er lavt vand i nordsiden. Faktisk er det kun mellem Skovridderboligen og til ud for campingpladsen, der er lavt. Her i Indelukket er en lang række bådpladser tilhørende Silkeborg Kommune. Der findes gæstepladser i kanalen ud for SMK klubhuset, samt hvor der er ledige pladser efter aftale med opsynsmanden. Der opkræves afgift af Silkeborg kommune. Der tankes benzin og diesel ved en døgnåben betalingsstander. Silkeborg kommune har lavet fine nye offentlige toiletter og bad på havnen. Der er strøm på broerne for dem der har plads i Indelukket, eller for betalende overnattende gæster Der findes isbod og minigolf, og i SMKs klubhus findes også en restaurant. Men med en mindre gåtur finder man også vej til flere spisesteder.
Der er mange fine stier fra indelukket og langs åen. Der er bl.a. gåafstand til Silkeborg midtby, der byder på mange indkøbsmuligheder, dagligvarebutikker og detailhandel.
Ved Indelukket finder man også det kendte Asger Jorn museum.