Bro 55 og 56 – Ludvigslyst
Redningsnummer: C 885
På kortet er der afbilledet to broer, men de er bygget sammen og syner derfor kun som en. For enden af broen lægger Rutebådene til. Man skal derfor være opmærksom på, at ens båd ikke stikker ud forbi enden af broen, da det vil give problemer for rutebådene.
Man kan lægge til på begge sider af broen, men man bør ligge på venstre side (set fra vandsiden), da det er en af brosamarbejdets broer. Højre side (set fra vandet) er Silkeborg Kommunes, og man kan derfor risikere at blive opkrævet leje. Langs vandet mod vest er der sti til restaurant Ålekroen. Går man ad vejen, kommer man til Restaurant Ludvigslyst. Her findes også et slæbested.