Bro 35 og 36 – Ulvenæs
Fra disse to broer er der en kort gåtur på et par hundrede meter over til Skyttehusets camping. Ved Skyttehuset er der diverse aktiviteter for hele familien. Der er legeplads til børnene og en lille kiosk, hvor man kan købe is og et lille udvalg af dagligvarer og snacks. Derudover er der et cafeteria.
Herudover er der fine stier til gåture. Man kan bl.a. gå en tur til Slåensø, som er en af Danmarks reneste søer. Den østlige ende af Slåensø er den bedste at bade i, da der er den fineste sandstrand.