Bro 30 – Hjejlebro – og 31 – Savværket

Redningsnummer: C 891

Bro 31 er en bro til rutebådene. Ved denne bro lægger rutebådene til for enden. Man skal derfor være opmærksom på, at ens båd ikke stikker ud forbi enden af broen, da det vil give problemer for rutebådene. Den ligger lige ved siden af udløbet fra Millinge bæk, der forbinder Slåensø og Borresø.

Bro 30 består af 3 broer. 

Går man hernede fra broerne og op til Slåensø, kommer man forbi en større toiletbygning med offentlige toiletter, hvor der findes borde og bænke. Herfra er der en fin gåtur til Slåensø. Når man følger stien, kommer man til Slåensøs vestlige ende. Slåensø er en af Danmarks reneste søer, da den ikke gennemløbes af Gudenåen, men får alt sit vand fra kilder, hvilket også medfører at vandet her er 4-5 grader koldere end i Borresø. Derudover ligger den ca. 4 meter over niveauet i Borre Sø, hvilket gør, at der ikke løber noget vand til søen. Den østlige ende af Slåensø er den bedste at bade i, da der er den fineste sandstrand.